
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen skifter fra den anden til den tredje statsmagt, når han 1. november udnævnes til højesteretsdommer og dermed overgår fra kontrollant af den udøvende magt til medlem af den dømmende.
Højesteret har truffet beslutningen, efter at Jørgen Steen Sørensen har prøvevoteret i fire sager og derved 'godtgjort sin egnethed til at være højesteretsdommer', meddeler Højesteret. Ombudsmanden har samtidig meddelt Folketinget, at han fratræder sin hidtidige post, også 1. november.
Jørgen Steen Sørensen har han været ombudsmand siden 2012 og før da var han i godt fire år rigsadvokat og dermed chef for anklagemyndigheden. Tidligere i karrieren arbejdede han i flere år i Justitsministeriet.
Højesteret består af 18 dommere samt en præsident. Dertil kommer administrative medarbejdere og dommerfuldmægtige.
Højesteret pådømmer sager, som er anket fra de to landsretter og fra Sø- og Handelsretten. Især beskæftiger retten sig med principielle spørgsmål. Hvordan en lov skal forstås og tolkes er en kerneopgave.
Ritzau / mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.