København klar til at poste ekstra millioner i folkeskolen

KØBENHAVN: I denne uge har over 4.000 børn deres allerførste skoledag på en af de 70 københavnske folkeskoler. Og de københavnske forældre vælger i stigende grad folkeskolen frem for en privatskole, oplyser Københavns Kommune.

Det står i kontrast til udviklingen på landsplan, hvor privatskolernes andel af eleverne har været støt stigende over det seneste årti.

Derfor har partierne bag det seneste budget på Københavns Rådhus besluttet, at der til budgettet for 2020 skal udvikles en ny model, der sikrer, at der følger penge med til de mange nye elever, så skolerne ikke straffes økonomisk for at være en succes.

Den nye budgetmodel skal tage højde for, at antallet af elever i folkeskolen stiger mere end befolkningstilvæksten i København tilsiger, fordi en større andel forældre vælger folkeskolen frem for en privatskole.

Nyt budgetforslag giver 28 mio. kr. ekstra til skolerne
Foreløbige beregninger viser, at de københavnske folkeskoler dermed kan se frem til 28 mio. kr. ekstra til næste år. Pengene skal bevilget i forbindelse med budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus i slutningen af september.

- Vi er lykkelige for, at flere københavnske forældre vælger folkeskolen til. Det har været et langt, sejt træk at løfte den københavnske folkeskole. Derfor vil vi nu sikre, at pengene følger med eleverne, så folkeskolerne får flere penge, når de får flere elever. De to ting bør selvfølgelig følges ad. Det vil jeg arbejde for at samle bred politisk opbakning til, siger overborgmester Frank Jensen (S).

3.000 ekstra elever på tre år 
Mens flere forældre på landsplan har sendt deres børn i privatskole det seneste årti, så har København de seneste år knækket kurven, så en lidt større andel af de københavnske forældre nu sender deres børn i folkeskolen.

I 2015 gik 72 pct. af de københavnske skolebørn i folkeskolen, og i 2018 var det tal vokset til 74 pct. Det svarer til en stigning på cirka 1.000 flere københavnske børn i folkeskolen – oven i de 2.000 børn, der er kommet til de sidste tre år, fordi Københavns befolkningstal vokser. I alt var der cirka 39.000 elever i de københavnske folkeskoler i det forgangne skoleår.

København har stadig en højere andel af skoleelever i privatskoler end landsgennemsnittet, men forskellen er mindsket markant over de seneste ti år.

Både overborgmesteren og børne- og ungdomsborgmesteren peger på styrket faglighed og store investeringer i skolernes fysiske rammer som en del af årsagen til folkeskolens succes. Siden 2010 er der investeret næsten 10 mia. kr. i at bygge nye skoler og renovere de eksisterende. Der er også øget fokus på fagligheden, bl.a. er der investeret i at gøre udskolingen mere interessant for at fastholde de ældste elever. 

Borgmestrene ønsker, at 'folkeskolen skal være forældrenes naturlige førstevalg':

- Det styrker sammenhængskræften blandt alle københavnere, når flere forældre vælger vores fælles folkeskole. Høj som lav, rig som fattig, kristen, muslim eller hindu. Det har mange gode kræfter arbejdet hårdt for. Vores lærere og pædagoger på skolerne kan være stolte af deres indsats. Et massivt fokus på at øge fagligheden har båret frugt, så karaktererne stiger. Samtidig har vi gjort en stor indsats for at øge elevernes trivsel og komme mobning til livs, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Brug for investeringer
I Københavns Lærerforening (KLF)  ser man positivt på udviklingen og ser frem til den ekstra investering i folkeskolen.  

- I KLF deler vi politikernes glæde over, at flere familier vælger folkeskolen, og at vi dermed også går imod udviklingen på landsplan, hvor en stigende andel børn går i privatskole. Det er også positivt og helt nødvendigt, at flere elever også betyder flere penge,  siger formand for KLF, Lars Sørensen, og tilføjer:

- Hvis København skal fastholde og udbygge sin styrkeposition med en folkeskole som det naturlige førstevalg for de københavnske forældre og elever, er det helt centralt, at lærerne har gode rammer for at kunne lykkes med opgaverne. Her er det et skridt i den rigtige retning, at vi i København med virkning fra dette skoleår har fået en arbejdstidsaftale, der prioriterer forberedelsen af elevernes undervisning.

MG