Lejre overvejer at forlade beredskab

KORT NYT26. JUN 2019 12.10

LEJRE: Lejre Kommune hyrer nu en konsulent til at undersøge, hvad det vil koste at forlade Vestsjællands Brandvæsen og etablere sit eget beredskab, oplyser Beredskabsinfo.dk. Undersøgelsen skal være på plads i oktober 2019.

I Lejre har der gennem længere tid været utilfredshed med, at kommunens udgifter til beredskabet reelt er steget med 1,4 mio. kr. om året, siden kommunen overgik fra eget beredskab til at blive en del af Vestsjællands Brandvæsen.

Udover Lejre er Sorø Kommune også aktuelt i gang med at overveje, om man vil forlade Vestsjællands Brandvæsen. Også her ventes der en afgørelse inden oktober. Indtil videre består beredskabssammenslutningen af fem kommuner: Lejre, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Odsherred. Slagelse brød ud af samarbejdet i 2016 og driver nu sit eget beredskab.

ka