HORSENS: Siden årsskiftet har Horsens Kommune haft nye opstrammede p-regler i industriområderne, hvor lastbilchaufførerne risikerer bøder, hvis de holder for at læsse varer af og på. Og det er også meningen, fremgår det af Horsens Folkeblad.
Ifølge avisen har flere chauffører fået bøder, og lokale virksomheder skriver til kommunen for at få ændret reglerne, der dikterer standsningsforbud fra kl. 6 til 18, men kommunen siger nej. Et halvt år efter de nye regler blev indført, er det plan- og miljøudvalgsformand Martin Ravns (V) vurdering, at de nye regler har virket efter hensigten ved at mindske antallet af langtidsparkerede lastbiler i industriområderne.
Ifølge Ravn er mange andre virksomheder glade for de nye regler og slår fast, at 'af- og pålæsning skal foregå inde på virksomhedens egen grund. Det lægger loven op til. Der er et eller andet sted en adfærdsregulering i det'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.