En folketingskandidat for Nye Borgerlige på Fyn, Martin Pateau, har med kort varsel trukket sig som folketingskandidat. Det skyldes, at en af hans bekendte har lagt oplysninger op på Facebook om en gammel dom for hjemmerøveri.
- Det er en sag fra mine teenageår, der nu er kommet frem på Facebook. Det er omkring ti år siden, hvor jeg var med i et forsøg på røveri mod en husstand, hvor vi nåede ind i entreen. Det var ret ynkeligt. Jeg fik en mild dom på tre måneders ubetinget fængsel. Jeg fortsætter med at arbejde for partiet, men jeg kommer ikke til at stå på stemmesedlen længere, siger den 28-årige Martin Pateau til A4 Nu.
I et nyhedsbrev fra Nye Borgerlige skriver partiets politiske næstformand, Peter Seier Christensen, at beslutningen skyldes 'personlige årsager'. Nye Borgerlige har fortsat tre kandidater opstillet på Fyn.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.