JAMMERBUGT / FREDERIKSHAVN: Siden mandag har borgerne i Jammerbugt Kommune ikke fået hentet deres skrald, og nu melder Frederikshavns skraldemænd sig til strejken. Det skriver TV2 Nord. Det er en strid mellem renovationsselskabet Remondis og deres ansatte, der har resulteret i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Ifølge TV2 Nord skyldes konflikten i Frederikshavn skriftlige advarsler til medarbejderne og en generel utilfredshed med arbejdsforholdene. I Jammerbugt bunder strejken i tunge løft, der følger med, når skraldemændene har samlet til bunke i stedet for at bære skraldesækkene en ad gangen, som kontrakten ellers foreskriver.
Jammerbugt er begyndt at arbejde på et nødberedskab, hvor borgerne får mulighed for at aflevere affaldet på genbrugspladsen, oplyser kommunens teknik- og forsyningschef, Peter Laursen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.