Genundersøgelse hos flyvelæger har udsigt til tilskud

KORT NYT2. MAJ 2019 12.05

Piloter og flyveledere, der skal have nye helbredstjek i kølvandet på sager om læges mulige embedsmisbrug, skal have hjælp til at dække udgifterne, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA), der mener, at de 'er kommet i klemme i denne helt særlige situation'.

Trafikstyrelsen har tidligere fyret, bortvist og politianmeldt en læge for mistanke om embedsmisbrug, mens hun har været ansvarlig for tilsynet med såkaldte flyvelæger. Styrelsen har også inddraget autorisationen til hendes klinik, der selv undersøgte blandt andet piloter og flyveledere. 

Trafikstyrelsen vil nu indkalde omkring 2.000 piloter og flyveledere, der er blevet undersøgt inden for de seneste 12 måneder, til et nyt tjek, og trafikministeren opfordrer piloterne og flyvelederne til at gemme dokumentation for udgifterne. Der arbejdes på en model, hvor udgifterne vil blive refunderet delvist i forhold til hvor længe siden de sidst fik foretaget en undersøgelse og hvor tæt de er på under alle omstændigheder at skulle have en ny.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt