
KØBENHAVN: En voldtægtssag i Enhedslistens organisatoriske bagland i København har fået partiets teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) til at bebude en pause fra politik. Hun er meget berørt af det skete, der fandt sted i hendes hjem, oplyser hun selv på sin Facebook.
- Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne. Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og at få hende til at erkende, at hun er uden skyld. Derefter har mit fokus været at få gerningsmanden til at melde sig selv. Det vidste han heldigvis godt, at han skulle, skriver Ninna Hedeager Olsen.
Det er et nu tidligere bestyrelsesmedlem i Enhedslisten, der er sigtet for voldtægten. Han fratrådte sine poster i partiet, før han meldte sig selv til politiet, og han er efterfølgende blevet varetægtsfængslet for foreløbig 18 dage. Der er nedlagt navneforbud.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens pause fra det politiske arbejde sker i form af en sygemelding. Der er ikke oplyst noget om den forventede varighed.
Enhedslistens gruppe i Københavns Borgerrepræsentation har sagen på bordet mandag aften, hvor det blandt andet skal besluttes hvem der skal overtage Ninna Hedeager Olsens arbejdsopgaver, oplyser gruppeformand Karina Vestergård Madsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.