AARHUS: Direktøren for Beredskab & Sikkerhed er ansat som ny direktør i Østjyllands Brandvæsen, hvor han skal genrejse tilliden mellem medarbejdere og ledelsen. Bestyrelsen har netop orienteret medarbejderne om, at deres nye direktør hedder Kasper Sønderdahl og kommer fra en stilling som direktør for Beredskab & Sikkerhed.
Østjyllands Brandvæsen fritog i december sin tidligere direktør Lars Hviid for tjeneste efter afsløringer af store problemer med arbejdsmiljøet i organisationen.
- Med Kasper Sønderdahl får Østjyllands Brandvæsen en virkelig dygtig direktør, der både har en imponerende erfaring med beredskab og forandringsledelse. Kasper Sønderdahl har stået i spidsen for at lægge beredskaber sammen på en måde, hvor medarbejderne var med i processen og følte, at de blev taget alvorligt, samtidig med, at han har skabt en effektiv organisation, siger formanden for bestyrelsen i Østjyllands Brandvæsen og rådmand i Aarhus, Bünyamin Simsek (V).
Tillidsmand for FOA Søren Nitschke har siddet med i ansættelsesudvalget. Han ser frem til at arbejde sammen med den nye direktør.
- Jeg er rigtig glad for, at vi i ansættelsesudvalget var enige om at pege på Kasper Sønderdahl. Jeg har en stærk forventning om, at vi får en meget kommunikerende direktør, som er aktivt deltagende i vores hverdag og som kan bidrage til at skabe gennemsigtighed i ledelsen. Vi har et stort behov for at få skabt tillid i vores organisation, og det er jeg sikker på, at vi kan sammen med ham, siger Søren Nitschke.
Kasper Sønderdahl er 42 år, er uddannet cand. merc. jur. og er netop i gang med at færdiggøre en Master of Public Governance.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.