Landets stærekasser placeret på 11 særligt farlige vejstrækninger tager ikke højde for, om det er udrykningskøretøjer, der kører forbi med høj fart, og det er et problem for redningsfolk, som passer deres arbejde, skriver DR.
Bliver en ambulance eller brandbil blitzet i en fartkontrol, venter over en times manuelt arbejde, hvor man skal finde dokumentation, der retfærdiggør, at fartgrænserne blev overtrådt. Alene i Region Syddanmark, hvor Ambulance Syd kører ambulancer, har man på tre måneder skullet behandle 60 sager.
- Det er et landsdækkende problem, og vi møder stærekasser rigtig tit. Med tanke på, at der måske kommer flere, er det noget, vi bliver nødt til at tage stilling til fremadrettet. Det kan nemt tage en time til halvanden per bøde, og hvis du så ganger det op med de 40.000 kørsler, det danske brandvæsen har årligt, bliver det til en del timer, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, til DR.
Rigspolitiet og Vejdirektoratet samarbejder om stærekasserne, der foreløbig er et pilotprojekt, og ifølge DR vil instanserne samarbejde om at få problemerne for udrykningskøretøjerne løst.
Politifolk dømt efter at være taget i fartkontroller
Også politiet har før og stærekasserne haft problemer med fartkontroller, når betjente har passet deres arbejde, og det er ingen selvfølge, at forseelsen ender i papirkurven.
En betjent blev i 2015 i Landsretten idømt en bøde på 4.000 kr. samt en betinget frakendelse af kørekortet, fordi vedkommende i en civil patruljevogn eftersatte en mulig efterlyst bil og blev målt af en fartkontrol til at køre 85 km/t. Den tilladte hastighed var 50 km/t. Betjenten fik yderligere en disciplinær sanktion i form af en tjenestebøde på 1.000 kr.
I 2017 blev en politimand i en civil patruljevogn målt af en ATK-bil til at køre 56 km/t, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Det skete i forbindelse med, at politimanden skulle tjekke, hvorvidt en bilist havde sikkerhedssele på. Vedkommende blev frikendt i Byretten, men dømt i Landsretten, idet Landsretten ikke fandt, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.
Udrykningskørsel er reguleret i Udrykningsbekendtgørelsen (BEK nr. 154 af 25/02/2009) og Rigspolitiets A Kundgørelse II, nr. 24.
'Udrykningskørsel må kun foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.
Som udgangspunkt skal udrykningssignaler anvendes under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge reglerne i færdselslovens § 4, stk. 1 (visse anvisninger for færdslen), færdselslovens kapitel 4 (færdselsregler for kørende) færdselslovens kapitel 5 (om hastighed) og færdselslovens kapitel 6 (særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej), men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.'
11 stærekasser fordelt på regioner
Vejdirektoratet opsatte sidste år stærekasser på 11 danske vejstrækninger. De har nu udskrevet 22.564 bøder for i omegnen af 35 mio. kr. siden oktober sidste år. Vejdirektoratet har valgt at placere stærekasserne på veje med mange ulykker.
Hovedstaden:
- Målev Byvej, Målev (15 ulykker 2011-2015/4 personskadeulykker)
- Roskildevej, Albertslund (15 ulykker 2011-2015/4 personskadeulykker)
Sjælland:
- Slagelse Landevej, Slagelse (4 ulykker 2011-2015/4 personskadeulykker)
- Gaabenvej, Nykøbing-Falster (6 ulykker 2011-2015/4 personskadeulykker)
Syddanmark:
- Bogensevej, Odense (14 ulykker 2011-2015/ 6 personskadeulykker)
- Tjæreborgvej, Esbjerg (7 ulykker 2011-2015/5 personskadeulykker)
Midtjylland:
- Herningvej, Ringkøbing (4 ulykker 2011-2015/4 personskadeulykker)
- Grenaavej, Risskov (8 ulykker 2011-2015/5 personskadeulykker)
Nordjylland:
- Vilsundvej, Nykøbing Mors (6 ulykker 2011-2015/4 personskadeulykker)
- Aalborgvej, Åbybro (5 ulykker 2011-2015/5 personskadeulykker)
- Sæbyvej, syd for Hjørring, (5 ulykker 2011-2015/5 personskadeulykker)
Kilde: Vejdirektoratet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
