Danmark skal være ghettofrit i 2030. Sådan lyder regeringens ambitioner fra ghettoplanen, som blev offentliggjort sidste år, og derfor fremlagdes i dag en redegørelse om parallelsamfund. Den viser gode takter, men også at der skal holdes fokus på de tiltag, som blandt andre kommuner bruger allerede.
Nogle af tiltagene som at ændre boligområder ved at gøre dem mere eftertragtede er i fuld gang i blandt andet Gellerrupparken i Aarhus og området omkring Motalavej i Slagelse. Men der skal holdes fokus.
Ifølge redegørelsen har i alt cirka 76.400 personer i 29.300 familier 'indikationer på at indgå i et parallelsamfund' i 2015. Det er tæt på samme niveau som i 2010, men ministeriet understreger, at befolkningen med ikke-vestlig baggrund er steget.
Kommunerne har en vigtig rolle
Statsministeren indledte fremlæggelsen af redegørelsen på Marienborg.
- Integration handler ikke om farve eller religion, men det handler om holdninger. Det handler om at vælge Danmark til. Derfor sætter vi ind der, hvor Danmark er blevet valgt fra, lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V).
- De analyser, som regeringen har offentliggjort, bekræfter, at hvis man bor i et parallelsamfund, så er samfundsdeltagelsen og sprogkundskaberne mindre.
Kommunerne og boligorganisationer spiller en afgørende rolle mod et ghettofrit Danmark i 2030, og det er her, de syv politiske aftaler implementeres.
For at følge resultaterne tæt, udarbejdes der årligt en redegørelse om parallelsamfundene, som følger effekten af strategierne. På den måde kan man hele tiden følge, om det ambitiøse mål kan nås til 2030.
I alderen er 18-59 år er 85 pct. af befolkningen med dansk oprindelse i beskæftigelse eller uddannelse. For ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under tre år, er det 47 pct. Med længere opholdstid er det 64 pct.
Ritzau / ibs
Find hele redegørelsen hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
