KL forhandler for Nyborg om bod efter skjult kamerasag

KORT NYT8. MAR 2019 6.43

NYBORG: I Nyborg-sagen, hvor en skoleleder og skolesekretær på 4Kløverskolen i Ørbæk blev videooptaget i det skjulte, forsøger Forhandlingsfællesskabet at nå til enighed med  KL om en bod til Nyborg Kommune for brud på en aftale om grænserne for kontrol af offentligt ansattes arbejde, skriver Fyens Stiftstidende.

Nyborg Kommune har både beklaget, fyret it-sikkerhedsfirmaet, der stod bag de skjulte videooptagelser, givet advarsel til sin egen it-chef og omorganiseret det interne arbejde med datasikkerhed.

Indtil videre har KL på Nyborg Kommunes vegne afvist at betale bod, oplyser Skolelederforeningen, der er en af organisationerne i Forhandlingsfællesskabet, mens ikke KL har ønsket at gå nærmere ind i sagen, mens der forhandles. Men ifølge juridisk chef Pernille Christensen satser KL på, at parterne finder en løsning, alle kan være tilfredse med.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt