Overgangsboliger får to ud af tre unge ud af hjemløshed
Arkivfoto
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

Overgangsboliger får to ud af tre unge ud af hjemløshed

Fire kommuner har afprøvet overgangsboliger til unge hjemløse. Kommunen, der brugte den samme bolig som midlertidig og permanent, fik 95 pct. ud af hjemløsheden.
26. FEB 2019 13.00

I to år har fire kommuner via satspuljemidler afprøvet overgangsboliger som redskab til at få unge hjemløse ud af hjemløsheden. Det har hjulpet i gennemsnit to ud af tre af forsøgets hjemløse, som nu er i permanent bolig. Det viser evalueringen af de fire kommuners projekter, som Vive har foretaget.

Det er ellers svært for kommunerne at få fat i de helt unge hjemløse, fordi særligt gruppen mellem 18 og 24 år forsvinder i det kommunale system, når de sofasurfer eller på anden måde skjuler deres hjemløshed. Det har Vive i en tidligere rapport slået fast.

De fire kommuner i forsøget etablerede hver fem eller seks overgangsboliger, som de unge skulle tildeles, så snart kommunen kom i kontakt med dem. Her skulle de så bo i seks måneder, inden de blev tilbudt en permanent bolig. Seks måneder efter er 67 pct. af de unge ude af hjemløsheden og bor i en permanent bolig.

- Det har givet mig stabilitet, mulighed for at lære mig selv at kende, komme til min psykolog og få styr på mit fysiske helbred, som jeg ikke havde mulighed for før, siger en af de unge om tilbuddet.

Housing First?
Tanken om boligerne udspringer af Housing First-princippet, men afviger ved ikke at tilbyde en permanent bolig fra start. I stedet skulle en særlig bostøttemedarbejder i de seks måneder, hvor den hjemløse opholdt sig i den midlertidige bolig, sørge for at lægge en fremadrettet handlingsplan for og udrede hver borger via bostøttemetoden ICM (Intensiv Case Management). 

Bostøttemedarbejderen måtte maksimalt have med otte borgere at gøre på samme tid, fordi metoden tager udgangspunkt i, at hver enkelt hjemløs har brug for forskellige indsatser som for eksempel psykiatrisk- eller misbrugsbehandling.

Ved at fjerne borgerens akutte hjemløshed blev det ifølge evalueringen muligt for kommunerne at få bedre fat i de unge hjemløse, og 'for nogle af de unge har indsatsen været afgørende for, at det overhovedet er lykkedes at skabe en kontakt', fremgår det også af evalueringen. Boligerne fungerede altså som et alternativ til ophold på herberg eller hos venner, men til forskel med udsigt til en permanent bolig.

Svært at finde permanente boliger
De fire kommuner har fået henholdsvis 95, 75, 67 og 54 pct. af de unge i permanent bolig og evalueringen peger på, at det skyldes, at kommunerne havde forskellige muligheder for at tilbyde permanente boliger efter opholdet i overgangsboligerne. Flere af kommunerne havde svært ved at etablere de permanente boliger, fremgår det af evalueringen.

To kommuner indgik derfor aftaler med boligforeninger, en indgik samarbejde med en NGO, og den sidste fandt boligerne ved at stille borgerne på venteliste til en almen bolig eller til privat udlejning.

Tre af kommunerne havde også organiseret indsatsen, så borgeren fysisk skal skifte bolig fra midlertidig til permanent, mens en kommune har brugt den samme bolig som midlertidig og permanent.

Sidstnævnte har fastholdt flest unge, fordi der ikke sker en fysisk flytning fra en bolig til en anden. Overgangen har i stedet karakter af en ændring i vilkårene for lejen af boligen, idet lejekontrakten gøres permanent efter de seks måneder.

De forskellige boligsituationer betyder ifølge evalueringen, at det er afgørende, at kommunen systematisk gør brug af den kommunale boliganvisning eller laver samarbejdsaftaler med lokale boligorganisationer, hvis flest muligt skal opnå en varig boligløsning.

Læs hele evalueringen her.

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt