
Central eller decentral skolestruktur? Det er spørgsmålet i mange kommuner for tiden. Flere og flere kommuner skiller nemlig skoler ad igen, som ellers var blevet sammenlagt for at effektivisere.
Kommunerne har i flere tilfælde måttet erkende, at skolesammenlægningerne ikke har haft den ønskede effekt, og derfor vender blandt andre Odsherred og besluttede i januar at gøre to skoler til fire selvstændige gældende fra næste skoleår.
Skolerne var blandt andet blevet lagt sammen for at løfte kvaliteten af undervisningen og af økonomiske årsager, men det er altså ikke lykkedes, på trods af at der er lagt både penge og kræfter i det.
- Når vi nu laver det om igen, er man nødt til at anerkende, at det ikke var den rigtige beslutning, siger byrådsmedlem Hanne Pigonska (V) til Kristeligt Dagblad.
- Der bliver givet øget kompetence ud til skoleledelserne. Den enkelte skole får større selvstændighed. Målet er større engagement, siger Leif Egholm (Odsherred Listen) til TV Øst.
I Dragør skilles en skole til to
I Dragør er situationen den samme. Her blev Dragør Skole og Nordstrandskolen til en nord- og sydafdeling, men da det mødte lærerflugt og forældreprotester, er skolerne fra august atter to med selvstændige ledelser og egne navne. Ifølge Kristeligt Dagblad fordi kulturerne på de to skoler er forskellige.
I Halsnæs får fem skoler også igen selvstændige matrikler fra det nye skoleår.
Fra 2007-2017 er antallet af skoler og specialskoler reduceret med 356 skoler.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.