Utilfreds med eksterne: Rebild ansætter interne

KORT NYT15. FEB 2019 10.47

REBILD: Økonomiudvalget i Rebild Kommune har besluttet at ansætte tre nye medarbejdere i Center Plan, Byg og Vej, dels en anlægsingeniør til projektering og tilsyn, dels to planmedarbejdere, skriver Nordjyske. Centret har ikke været tilfreds med alle de eksterne rådgiverydelser, kommunen har købt sig til på vejområdet de seneste år.

Projekterne er i flere tilfælde blevet dyrere, fordi rådgiverne ikke har formået at give den faglige og mest kvalificerede hjælp til løsning af opgaverne, skriver forvaltningen. Og det er billigere at aflønne en intern ingeniør, typisk 400 kr. i timen mod de 850-1.000 kr. i timen til en ekstern rådgiver.

- Vi har i øjeblikket en meget lang ventetid på lokalplaner, minimum 12 måneder, og vi vil bare gerne være hurtigere. Derfor udvider vi nu fra fem til syv planmedarbejdere, og det burde være en synlig opnormering, siger borgmester Leon Sebbelin (R).

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev