Kun hver anden af de offentlige innovationer fra perioden 2015-2016 er blevet evalueret, viser tal fra COI's Innovationsbarometer. Innovation kan være nye eller ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer mm. Det betyder, at vi går glip af vigtig viden om værdien, som for eksempel kan være indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, større medarbejdertilfredshed mv., siger chefkonsulent i COI Lene Krogh Jeppesen.
- Det positive er, at tallet faktisk er steget fra 44 pct. siden første gang, vi målte. Men det er stadig ikke godt nok. For når nu en innovation skal være implementeret og have skabt værdi - hvad kan man så sige om værdien, hvis man ikke evaluerer? Selvfølgelig kan innovationer, der ikke bliver evalueret, også have skabt værdi. Men vi bliver simpelthen nødt til at blive skarpere på at indsamle viden om den forskel, innovationerne gør for de mennesker, vi laver dem for og med.
De nye tal viser også, at kun 28 pct. af evalueringerne bliver lavet for at dokumentere værdien af innovationen over for beslutningstagere. Læring er formålet i 82 pct. af evalueringerne, mens bedre styring af innovationsprocessen undervejs er formålet i 21 pct. Og det er problematisk:
- Hvis ikke vi får noget af dialogen fra innovationspraktikerne op til beslutningslaget, så vi kan dokumentere værdierne der, bliver det svært for alvor at få taget næste skridt i at få modnet det danske innovationslandskab, siger Lene Krogh Jeppesen.
Danmark ligger - trods de 51 pct. - stadig højere end Norge, hvor tilsvarende tal fra den kommunale sektor viser, at 40 pct. af de offentlige innovationer er blevet evalueret.
eo
Om undersøgelsen
COI udgiver Innovationsbarometeret, verdens første officielle statistik om offentlig innovation. Statistikken bliver lavet i samarbejde med Danmarks Statistik. Undersøgelsen bygger på svar fra 2.363 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser af alle slags, svarende til hver sjette offentlige arbejdsplads.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.