Ryanair-skilsmisse kan koste Billund Lufthavn 850.000 rejsende i år
Billund Lufthavn vil mangle 850.000 rejsende i år og 600.000 næste år som følge af farvel til Ryanair.
Det ender formentlig med at blive en dyr omgang for Billund Lufthavn, at samarbejdet med luftfartsselskabet Ryanair gik i opløsning tidligere i år.
Lufthavnens administrerende direktør, Jan Hessellund, siger til Børsen, at man regner med at miste 850.000 rejsende alene i år som følge af skilsmissen.
Følgevirkningerne forventes at fortsætte ind i 2026, hvor der ifølge direktøren stadig kommer til at mangle 600.000 rejsende sammenlignet med tidligere.
Sidste år havde Billund Lufthavn i alt 3,9 millioner rejsende.
I februar meddelte Ryanair, at selskabet lukkede sin base i Billund 1. april.
Det skete som en konsekvens af en ny passagerafgift, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.
/ritzau/