
Person stukket med kniv ved Bispebjerg Bakke
Foto ©Steven Knap/Ritzau Scanpix
Person stukket med kniv ved Bispebjerg Bakke
7. AUG 2025 16.36
Politiet er til stede ved Bispebjerg Bakke efter et knivstikkeri torsdag sen eftermiddag.
En person er blevet stukket med en kniv ved Bispebjerg Bakke i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Anette Ostenfeldt, til B.T.
- En person er blevet kørt på Rigshospitalet efter at være blevet stukket med en kniv. Vi er ved at efterforske på stedet, siger hun til mediet.
Vagtchefen kan over for mediet ikke oplyse yderligere om personens tilstand.
Derudover lyder det, at der ikke er foretaget nogen anholdelse i sagen.
/ritzau/




















