
Af Knud Abildtrup
De Økonomiske Vismænd har i deres efterårsrapport vurderet konjunktursituationen og den økonomiske politik - og lægger i den forbindelse op til stramninger over for kommunerne:
Der er ifølge rapporten behov for en 2020-plan med konkrete forslag til konsolidering og forøget strukturel beskæftigelse:
Det offentlige underskud forventes at blive reduceret fra godt 4 pct. af BNP i år til omkring 2 pct. i 2013, hvis finanspolitikken gennemføres som fastlagt i Genopretningsaftalen.
Underskuddet vil herefter automatisk mindskes som følge af tilbagevenden til en normal konjunktursituation, men denne positive effekt modvirkes af forværringer i den
strukturelle saldo som følge af flere ældre og lavere produktion i Nordsøen.
Underskuddet forventes derfor at forblive på omkring 2 pct. af BNP frem mod 2020 med udsigt til betydelig forværring derefter som følge af fortsat demografisk modvind.
Der er derfor behov for en 2020-plan, som:
(1) Fastlægger et mål for det offentlige forbrug i pct. af BNP i 2020 og tager udgangspunkt i den aftalte konsolidering frem mod 2013.
(2) Forstærker styringen af de kommunale udgifter ved at indføre en modregning for den enkelte kommune, hvis regnskabet ikke overholder budgettet. Hvis kommunernes
budgetter samlet set ikke overholder den aftalte ramme, kan staten udstikke udgiftsrammer til de enkelte kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.