LOLLAND: Et videns- og læringscenter i Rødbyhavn i forbindelse med det store tunnelbyggeri ved Fermern er på tegnebrædtet og står efter planen klar med undervisningsaktiviterer til 1. august, skriver Folketidende. Centret bliver del af det større projekt med at skabe byggeri og job, som Erhvervsfremmestyrelsen har støttet med i alt 43.2 mio. Konsortiet bag det såkaldte Femern-fyrtårn havde søgt om 68 mio og har måtte justere projektet. Udover et videns- og læringscenter skal pengene bruges til at fremme erhvervsudviklingen og turismen i området.
I forvejen er der en international skole i Maribo, og der er, i følge direktøren for Femern Belt Development Stig Rømer Winter, håb om at lave et uddannelsessted for alle lærlinge, der skal være med på fermernprojektet. Målet med et videns- og læringscenter er at skabe et internationalt forsknings- og undervisningsmiljø på Sydlolland, bl.a. ved at DTU udflytter sine aktiviteter fra Lyngby til Sydlolland.
- I første omgang opfører vi en lille pavillionbygning nede ved siden af tunnel-byen, men det er tanken, at det med tiden skal udvikle sig til at være et videns- og læringscenter, hvor studerende fra RUC og DTU kan komme ned og lave nogle projekter sammen med virksomhederne og tunnelkonsortierne, så vi får noget forskning og innovation ud af det, siger Stig Rømer Winter til Folketidende.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.