
VIBORG / HELSINGØR: Denne uge lancerer Viborg Kommune sin profil på det digitale medie Tik Tok, og i starten af de nye år følger Helsingør Kommune med i forsøg på at bryde igennem til de yngre målgrupper, der især bruge netop dette sociale medie. Det skriver debat- og netværksforummet Kforum.
TikTok er et socialt netværk skabt til at sprede indholdet ud til flest mulige i form af korte videoer, der på kort tid kan ses af mange og dermed "gå viralt". Mediet er oprindelig mest brugt af børn, også under de krævede 13 år, men ifølge Red Barnet har det også et kæmpe publikum i voksenalderen og udvikler sig hastigt til at være den foretrukne platform for alle aldersgrupper. Viborg Kommune ser fx et rekrutteringsformål med Tik Tok:
- Det er en udfordring at finde sosu-elever, så det er en af årsagerne til, at vi gerne vil have fat i en yngre målgruppe. Men der er også meget af vores kommunikation, som er relevant for dem; det kunne for eksempel være information om, hvordan man stemmer, siger kommunikationschef i Viborg Kommune Rune Jung Pedersen til Kforum. Kommunen har med lanceringen af kanalen også været meget opmærksom på sikkerheden:
- Datasikkerhed er den største barriere, der har været for os i forhold til at komme på TikTok. Det skal vi være meget opmærksomme på, siger, Rune Jungberg Pedersen. Samme opmærksomhed har Helsingør Kommune, der arbejder på at lancere en Tik Tok profil i starten af de nye år og regner med at kunne styre den ud fra kommunens forsigtighedsprincipper i forhold til GDPR-reglerne. Helsingør Kommune ansætter yngre studentermedhjælpere for at hjælpe med at udføre Tik Tok-ideerne, og i Viborg trækker kommunikationschefen også på yngre kolleger, der i forvejen kender mediet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.