Vesthimmerlands Kommune har besluttet for andet år i træk at deltage i reklamekaravanen i det professionelle cykelløb Post Danmark Rundt, som starter onsdag den 30. juli i Holstebro og slutter søndag den 3. august på Frederiksberg.
Kommunen stiller med to biler. En bil, der deltager i reklamekaravanen, som er en kortege af biler, der kører rundt på ruten umiddelbart før cykelrytterne kommer, samt en bil, der vil være til stede i start- og målbyerne i et løb, som bliver set af mindst 500.000 – 600.000 mennesker.
Kommunens erfaringer fra sidste år, hvor løbet bl.a. gik igennem Aars, har gjort, at der blev truffet beslutning om deltagelse igen i år. Kommunen er derfor mere synlig ved dette løb, end det har været tilfældet tidligere. I det enkelte startbyer vil Vesthimmerlands stand være meget synlige, og der vil blive uddelt diverse materialer om kommunen. Synligheden vil bl.a. bestå af:
• store autoreklamer,
• foldere og andet materiale,
• samtidig orienteres om en stor konkurrence, som Visit Vesthimmerland har kørende for at gøre opmærksom på, at Vesthimmerlands Kommune er et godt sted at flytte til.
Endvidere har det professionelle cykelhold Team Løgstørs ryttere lovet, at de vil stå og skrive autografer på standen, da Team Løgstør er hjemmehørende i Vesthimmerlands Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.