I køølvandet på den hårde kritik fra Rigsrevisionen af Miljøministeriets indsats for at hindre forurening af grundvandet, beklager Venstre nu, at det ikke lykkedes at reducere landbrugets brug af sprøjtegifte, fortæller Jyllands Posten.
- Vi har arbejdet ud fra, at målet skulle nås sammen med landbruget med en frivillig ordning. Det er så ikke lykkedes og det er beklageligt, siger Eyvind Vesselbo, der var miljøordfører for Venstre under den tidligere regering, til avisen.
Den borgerlige regerings mål var, at landmændene i gennemsnit kun sprøjtede 1,7 gange om året. Men det lykkedes langt fra. Den tidligere Venstre-ordfører mener derfor, at det nu må overvejes, om frivillighed er vejen frem.
Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra de tre tidligere miljøministre Connie Hedegaard (K), Troels Lund Poulsen (V) og Karen Ellemann (V), der sad i den kritiserede periode, fortæller avisen.
mou