dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejen får borgerligt budgetforlig i år

KORT NYT
7. OKT 2015 9.42

VEJEN: Det blev et rent borgerligt budgetforlig i Vejen i år. Liberal Alliance er for første gang med i budgetflertallet sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, til gengæld står både Socialdemokraterne og SF udenfor denne gang.

Budgetforliget gør sig bemærket ved ikke at indeholde serviceforringelser, tværtimod er der på nogle områder tilført nye ressourcer. Samtidig holdes skatter og afgifter uændret, samtidig med at byggesagsgebyrer reduceres med syv pct. Desuden opretholder kommunen et historisk højt niveau for anlægsinvesteringer som blandt andet renovering og udvidelse af rådhuset og et nyt bibliotek.

- Vi har forsat styr på økonomien, og det skyldes ikke mindst, at vi hele tiden har fokus på at finde effektiviseringer. Vejen er og skal fortsat være en vækstkommune, siger borgmester Egon Fræhr (V) i en kommentar. Effektiviseringerne andrager 15-18 mio. kr. årligt, og det giver rum til et løft på 8 mio. kr. til ældreområdet til at fastholde indsatser, som ældremilliarden satte i gang i 2014. Samtidig nedbringes kommunens gæld med 56 mio. kr. i fireårsperioden.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejen-faar-borgerligt-budgetforlig-i-aar

GDPR