VARDE: Team Miljø i Varde Kommune har i 2008 modtaget 375 ansøgninger om tilladelse til at etablere jordvarmeanlæg. Interessen er fortsat ind i 2009, dog med et lille fald i antallet af ansøgninger. I første halvdel af 2009 havde 116 husstande i Varde Kommune ansøgt, oplyser JydskeVestkysten.
Nogle steder i kommunen er der tilslutningspligt til naturgas. Er borgere her interesserede i at skifte til jordvarme, er det også muligt, da man fra politisk hold har valgt at følge meldingerne på området fra regeringen.
- Et anlæg, der skal forsyne et almindeligt parcelhus med to voksne og to børn, vil typisk koste i nærheden af 100.000 kroner at installere. Det giver - for en gennemsnitsfamilie - en tilbagebetalingsperiode på cirka syv år, hvorefter boligens varmeregning vil være reduceret meget stærkt, siger miljømedarbejder Hans Otzen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.