AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Varde bygger plejehjem for langvarige misbrugere

Varde ´har besluttet sig for at opføre et alternativt plejehjem med 14 pladser
30. JAN 2009 13.26
VARDE: Det er lykkedes at få finansieringen bragt endeligt på plads på det alternative plejehjem. Det er sket med et tilskud fra Velfærdsministeriet på 3,34 mill. kr., og det er meningen, at nybyggeriet skal stå færdigt allerede i starten af 2011.

Målgruppen for de alternative plejehjemspladser er personer med et massivt misbrug af alkohol, narkotika eller blandingsmisbrug gennem mere end 20 år – altså stærkt udsatte mennesker, hvis livskvalitet nu får et betragteligt løft.

Det alternative plejehjem er projekteret til at koste i alt 12,2 mill. kr. Med tilskuddet fra Velfærdsministeriet er man på forhånd sikre på, at projektet hænger økonomisk sammen, da der er et stort behov for plejehjemspladser til personer med mangeårigt misbrug – også i de omkringliggende kommuner.

- Det er meget tilfredsstillende, at vi efter nogle skriverier med Velfærdsministeriet, endelig har fået opførelsen af det Alternative Plejehjem finansieret. Tilbuddet vil være et betydeligt supplement til den misbrugsbehandling,vi allerede har i Varde Kommune. Med oprettelsen af et Alternativt Plejehjem vil vi kunne hjælpe de personer, som er mest skadede af deres misbrug samt give dem en mere værdig tilværelse. På næste udvalgsmøde vil vi tage stilling til det videre forløb, siger udvalgsformand for Social og Handicap, Erik Buhl-Nielsen(V).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/varde-bygger-plejehjem-for-langvarige-misbrugere

GDPR