Oven på den seneste vandforureningssag fra Tune vandværk i Greve Kommune har Berlingske undersøgt holdningen til at indføre mere obligatorisk og gennemsigtig kvalitetskontrol på drikkevand:
- Vi har længe presset på for, at det bliver lovpligtigt med et dokumenteret system til at sikre vandkvaliteten, hvor der sættes særligt ind med service, tilsyn og kontrol de steder, der er forhøjet risiko - lidt a la de systemer man kender fra levnedsmiddel-området, Men særligt for de små vandværker kan det blive en bekostelig affære, siger Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA.
- Sagen fra Tune er ikke enkeltstående. Et af problemerne er, den dårlige kvalitetskontrol - specielt for de små vandværker. Der er behov for en langt mere systematisk og løbende kvalitetskontrol. Desuden skal forebyggelse af forureninger blive langt bedre. Vi skal have indført 'vandværkernes Smiley ordning'. Det har de små vandværker også råd til. De er bare for fedtede i dag, siger derimod Erik Arvin, professor i vandforsyning på DTU.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.