dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vallensbæk nedsætter dæknings­afgiften for fjerde gang i træk

Flere 'ressourcestærke skatteborgere' polstrer økonomien
19. SEP 2017 9.39

VALLENSBÆK: Fire partier - De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre - står som underskrivere af Vallensbæks 2018-budget, og dermed er alle 15 byrådsmedlemmer enige om endnu en nedsættelse dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Det er den fjerde nedsættelse i træk, som denne gang med 0,2 promillepoint er dobbelt så stor som de tidligere og bringer dækningsafgiften ned på 9,5 promille.

Vallensbæk Kommune tilskriver sin solide økonomi, at der dels er 'en stram og fornuftig styring af finanserne', dels tilflytning af 'ressourcestærke skatteborgere'. De får i 2018 en øget normering pr. barn i daginstitutionerne for 1,2 mio. kr. og på anlægssiden en ny daginstitution for 17,6 mio. kr. og en juniorklub for 5,7 mio. kr.

Til de ældre er der, men først i 2019, nye ældreboliger for 2,5 mio. kr., og også i 2019 kommer der en ny badeanstalt ved Vallensbæk Havn for 6,9 mio. kr. Dertil kommer en række poster til blandt andet cykelstier, støjværn og forskellig renovering.

Finansieringen kommer foruden befolkningstilvæksten fra besparelser ved en halvering af prisfremskrivningen til varekøb, tjenesteydelser og lignende fra 2,2 pct. til 1,1 pct., mens overførsler og løn fremskrives fuldt ud.

 

Læs eller download budgetaftalen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vallensbaek-nedsaetter-daeknings-afgiften-for-fjerde-gang-i-traek

GDPR