SILKEBORG: Tidlgere kunne vi berette, hvordan nuværende borgmester Hanne Bæk Olsen (S) valgte at informere sin efterfølger, Steen Vindum (V), om et kupforsøg fra to borgerlige, der ville tilbyde hende borgmesterposten på blå stemmer. Hun havde afslået, holdt sig til konstitueringsaftalen, orienteret Vindum om kupforsøget, og Vindum har siden forsøgt at lukke sagen ned efter at have fået sine egen gruppes erklæring om opbakning.
Midtjyllands Avis har nu spurgt samtlige borgerlige politkere i det nye byråd, om de stod bag kupforsøget. Og med overskriften på forsiden 'Hvem lyver?' gennemgås hver enkelts afvisning af at have kontaktet Hanne Bæk Olsen.
Gruppeformand Poul Dahl (V) tvivler i avisen på, at det er rigtigt, at nogen har lagt op til kup, mens formanden for DF, Karina Due, håber, det kommer frem: 'Når man har givet sit ord, skal man også holde det (..) Der bliver jo spekuleret, og alle føler sig under mistanke'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.