dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Borgmester Lasse Frimand Jensen (S) har skudt valgkampen i gang.
Lars Horn / Baghuset

Se den her:
Utraditionel valgplakat har set dagens lys i Aalborg

Nu kan vælgerne se borgmester Lasse Frimand Jensens (S) ansigt på en af byens gavle.
29. MAR 2025 11.03

AALBORG: Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen (S) har så småt skudt valgkampen i gang med et stort maleri af sit eget ansigt, der pryder husgavlen på Østre Allé 89.

Men ifølge borgmesteren selv handler det ikke kun om valg, men også om at hylde kunsten i Aalborg.

"I Socialdemokratiet i Aalborg Kommune ønsker vi at hylde det, vi er særligt gode til – og skabe vilkår for, at vi kan blive endnu bedre. En af de ting, vi virkelig kan være stolte af, er den levende og anerkendte streetart-scene, der for alvor er med til at sætte vores by på verdenskortet," skriver han i et opslag på Instagram.

Han skriver videre, at maleriet netop hænger på Østre Allé 89 hos DUI Leg og Virke, fordi foreningen har været en vigtig del af hans liv helt siden barndommen.

"Det gør det ekstra særligt for mig at se værket lige netop her," skriver han.

Værket er skabt af kunsteren Claus Frederiksen, og udover borgmesterens ansigt kan både Aalborgtårnet og Tyren på Vesterbro ses i maleriet, som Lasse Frimand Jensen fremhæver som "to stærke symboler på vores fælles identitet".

Værket vil blive hængende indtil dagen efter KV25, hvor det tages ned.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Lasse Frimand Jensen (@lasse_fj)

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/utraditionel-valgplakat-har-set-dagens-lys-i-aalborg

GDPR