
Fra 1997 til 2006 er det samlede forbrug i Danmark steget med mere end 900 procent, skriver BUPL's blad, Børn og Unge.
Den markant største stigning er sket i gruppen af børn fra 10-14 år, som i dag får 1.344 procent mere Ritalin end for ni år siden.
Den voldsomme udvikling sker, uden at der er foretaget videnskabelige langtidsstudier af, hvordan medicinen påvirker børn og unge. Samtidig sås der alvorlig tvivl om diagnosen ADHD. Det får nogle eksperter til at kalde behandlingen farlig og eksperimentel.
- Ingen kender langtidsvirkningerne af denne medicin, og hvad den betyder for disse børns udvikling. Ritalin er stærkt vanedannende, forstået på den måde, at man vænner sig til, at disse børn skal være rolige. Derfor bliver det meget svært at stoppe igen, advarer psykolog Peter La Cour, der er post.doc. på Center for forskning i eksistens og samfund på Københavns Universitet.
ADHD står for Attention-Deficit/Hyper-activity Disorder og betegnes som en forstyrrelse, der primært optræder hos børn og unge.
Børn med diagnosen ADHD bliver karakteriseret som urolige og hyperaktive.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.