
Voksne har svært ved at forstå den virkelighed, som børn i dag har på sociale medier, og det skaber utryghed og ensomhed hos børnene, lyder det fra Unicef Danmark, der konstaterer, at mange stadig voksne holder sig til at interessere sig for, hvad børn oplever i skolen, hvad de laver til idræt, i fritiden, og hvordan de har haft det med de venner, som de mødes fysisk med.
Både forældre og pædagoger har svært ved helt at træde naturligt ind i den verden, børn i dag har på sociale medier, i online gamingfællesskaber eller på andre digitale platforme. Det efterlader børnene alene med mange af de relationelle problemer og andre svære oplevelser, som de kunne have brug for at vende med en voksen.
- Unicef Danmark tilbyder workshops, hvor pædagogerne klædes på til at kunne skabe meningsfulde samtaler og inddragende aktiviteter med børn omkring deres brug af digitale medier og deres rettigheder online – og tilbyde deres hjælp til at håndtere dilemmaer online. Roskildes klubber er allerede godt i gang med en særlig indsats på området, som vi håber at kunne forstærke yderligere ved at tilføre det rettighedsbaserede børnesyn,” siger Christian Bruun Bindslev, programleder hos Unicef Danmark.
Undervisere på workshoppen - All Right-projektet - er udover Unicef Danmark også Center for Digital Pædagogik, hvor Jonas Ravn er seniorkonsulent:
- Det fritidspædagogiske område spiller en afgørende rolle i børnenes digitale dannelse. Uanset om børnene gamer i computerrummet eller TikTok'er i klubbens sofa, er det enormt væsentligt at situationen kan gribes af det pædagogiske personale, siger han.
I første omgang er der workshops for 28 klubber fra Aalborg, Rødovre, Frederiksberg og Roskilde, også rummer udviklingen af et netværk på tværs af landet, der vil tælle influencere indenfor gaming og livsstil, der også skal på skolebænken.
All Right-projektet er støttet med midler fra TrygFonden og Unicef Danmarks, og partnere er, udover Center for Digital Pædagogik, Esport Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.