
En ny SFI-rapport følger de etniske minoriteter gennem det danske uddannelsessystem - fra folkeskolen til de videregående uddannelser, og videre ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Rapporten viser, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig i dag end for 20 år siden - men også, at flere end gennemsnittet falder fra undervejs.
Selvom mange unge med etnisk minoritetsbaggrund kommer fra familier uden tradition for uddannelse, er det vigtigt for familierne, at deres børn får en god uddannelse i Danmark. Men børnene støder ofte på problemer med sprog og paratviden i skolen, og har svært ved at blive accepteret på grund af deres baggrund. Blandt andet derfor falder de fra.
- Vi kan se, at barriererne ikke primært handler om de etniske minoriteters kultur, men om social arv og strukturelle forhindringer i skolesystemet. Og det er en god nyhed, for de forhold kan vi gøre noget ved, siger seniorforsker Anika Liversage, der er en af forskerne bag rapporten.
Drengene har det sværest
Vanskelighederne rammer drengene hårdere end pigerne. Pigerne vælger ofte længere uddannelser og gennemfører dem, mens drengene nemmere havner i opposition til skolen og dropper ud.
En af grundene kan være, at pigerne tilbringer mere af deres fritid i hjemmet og derfor bruger mere tid på skolearbejdet.
Forskningen viser desuden, at drengene i højere grad oplever forskelsbehandling i skolen. De bliver ofte på forhånd stemplet som ballademagere og straffet for mindre foreteelser. Det kan få drengene til at trække sig fra skolen og finde deres fællesskab andetsteds.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.