HALSNÆS / MIDDELFART: Årets første to måneder er startet med kulde og store mængder sne. Det har sat fart på vintertjenesterne og presser budgetterne i flere kommuner.
DK Nyt har tidligere berettet om en række kommuner, hvor budgetterne allerede er brugt op eller snart bliver det. Nu melder Halsnæs og Middelfart Kommuner sig ind i koret.
- Vi er tæt på at have brugt 80 procent af vores årlige budget på vintertjeneste her på nuværende tidspunkt. Så det er jo noget mere, end vi plejer på det her tidspunkt, siger Carl-Richard Lund, der er driftsleder i Middelfart Kommune, til Fyens Stiftstidende.
I Halsnæs Kommune er budgettet allerede overskredet. Det fortæller borgmester Steffen Jensen (S) til Sjællandske Nyheder.
I Halsnæs har man afsat 4,5 mio. kr. til salt, snerydning og glatførebekæmpelse, men i skrivende stund er der brugt cirka seks mio. kr.
- Vi fortsætter vinterberedskabet, indtil vinteren er slut, og så samler vi den samlede regning op. Det er klart, at hvis vinteren varer til april, så bliver regningen stor, men det må vi så se på til næste års budget, siger Steffen Jensen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











