Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag om mulig vold på et plejehjem i Vejen.
Det oplyser vagtchef Jan Lolk til Ritzau, ligesom at kredsen har skrevet om sagen på meddelelsestjenesten Politi Update.
Politiet vil dog ikke ud med, hvad der skal være sket, om der er tilskadekomne, og om der er nogen anholdte i sagen.
- Syd- og Sønderjyllands Politi har indledt en efterforskning og har i den forbindelse været til stede på plejehjemmet hele aftenen og vil være der nogen tid endnu, skriver politiet på Politi Update.
Der gennemføres afhøringer og forskellige tekniske undersøgelser med bistand fra NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center).
Hundepatruljer er også til stede, lyder det.
De pårørende til berørte beboere er underrettet, oplyser politiet.
Politiet fik anmeldelsen lørdag aften klokken 19.08.
- Efterforskningen fortsætter for at klarlægge de nærmere omstændigheder, og politiet har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger i øjeblikket, lyder det på Politi Update.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









