Ungdomsskolens heltidsundervisning virker

Det viser en ny evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget for Skolerådets formandskab. En tredjedel af eleverne er i ungdomsuddannelse to år efter, at de er gået ud af ungdomsskolens heltidsundervisning.

Det er betydeligt færre end i folkeskolen, men samtidig betydeligt flere end for specialskoler, hvor knap 17 pct. påbegynder en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at cirka 30 pct. af elever fra ungdomsskolernes heltidsundervisning er i beskæftigelse, to år efter de har forladt skolen.

- Stærk marginaliserede unge er et stort problem. Det gælder ikke mindst for de unge selv, men også for folkeskolen og samfundet. Ungdomsskolens heltidsundervisning tager sig af nogle af de mest udsatte unge. I det perspektiv er det en pæn andel af de unge, som fortsætter i ungdomsuddannelse og beskæftigelse, men det er naturligvis bekymrende, at op mod 40 pct. af disse unge ikke er i gang med noget, siger Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at det er uklart, hvad formålet er med ungdomsskolens heltidsundervisning. Og det mener Jørgen Søndergaard er et problem.

- Vi har brug for klarhed om, hvad der er formålet med heltidsundervisningen på ungdomsskolen. Det vil også gøre det mere klart, hvad det er for en gruppe af unge, der skal hjælpes videre af dette undervisningstilbud. Klarere rammer vil formentlig også kunne styrke samarbejdet mellem ungdomsskolen og folkeskolerne omkring de udsatte elevgrupper.

Udskolingen kan lære af ungdomsskolen
Evalueringen viser endvidere, at ungdomsskolens heltidsundervisningstilbud i høj grad inddrager undervisere uden pædagogisk baggrund. Det gælder for eksempel undervisere med erhvervsfaglig baggrund. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, således at der er mulighed for at integrere værkstedsundervisning og skaber plads til flere praktikforløb.

- En mere praktiskorienteret undervisningsform kan formentlig styrke en stor gruppe elevers motivation til at lære og til videre uddannelse. Derfor kan også folkeskolerne lære af ungdomsskolens heltidsundervisning. Særligt i udskolingen skal folkeskolen åbne op for undervisere med mere erhvervsfaglig baggrund og benytte sig af mere praksisorienterede og tværfaglige undervisningsforløb, lyder det fra medlem af Skolerådets formandskab, skoleleder Grethe Andersen.

Undersøgelsen peger til gengæld på, at relativt få undervisere i ungdomsskolernes heltidsundervisning har særlige specialpædagogiske kompetencer.

- Der er behov for en opkvalificering af undervisernes specialpædagogiske kompetencer. Det kan enten løses via mere efteruddannelse eller via et tættere samarbejde mellem ungdomsskolen, folkeskolerne og specialskolerne, lyder det fra Grethe Andersen.

Ungdomsskolens heltidsundervisning kort
• Ungdomsskoler kan i tillæg til almen- og fritidsundervisning udbyde heltidsundervisning, hvilket er muligt i cirka 2/3 af kommunerne.
• I skoleåret 2007/08 fulgte 2.339 elever heltidsundervisningen. Der er en stigning på knap 30 pct. fra 2006/07, men over en tiårig periode er antallet elever i heltidsundervisningen relativt stabilt.
• Undervisningen retter sig som udgangspunkt mod elever i 8. og 9. klasse, men kan ved dispensation også tilbydes elever i 6., 7., 10. og 11. klassetrin.
• Visitationspraksis varierer i kommunerne, dog er elever typisk visiteret gennem PPR.
• Målgruppen er elever, der har særlige behov og af forskellige årsager ikke kan rummes i den almindelige folkeskole. Eleverne er typisk karakteriseret ved at have en svag social baggrund.
• Tilrettelæggelsen af undervisningen varierer fra tilbud til tilbud og adskiller sig i forskellig grad fra folkeskolens undervisning. Størstedelen af heltidsundervisningstilbud udbyder dansk, matematik og engelsk, samt en række værksteds- og aktivitetsorienterede undervisningsaktiviteter.
• Elever i heltidsundervisningen får gennemgående lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med elever i folkeskolen.