HERNING: Slagterierne lukker store mængder organisk affald ud i kloakken, og det koster millioner af kroner at rense.
På Danish Crown i Herning bliver der slagtet 30.000 svin om ugen, og spildevandet, der på grund af blod fra slagteriet har en rødlig farve, ender på Herning Rensningsanlæg, skriver DR Nyheder.
Det koster kommunen 20 millioner kroner om året at drive rensningsanlægget, og Danish Crown betaler seks millioner. Slagteriet belaster anlægget med 60 procent.
- Det er efter min opfattelse i helt klar strid med forureneren betaler princippet, som siger, at hver virksomhed skal betale for de omkostninger, de påfører et spildevandsanlæg, siger professor i miljøret, Peter Pagh.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.