dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Uens regler om røg for ansatte

Nogle må ryge - andre må ikke. Nedlæggelse af amt giver forskelle på ansatte muligheder for røg
17. JUL 2006 11.12
FREDERICIA: Fredericia Kommune vil ikke ophæve rygeforbudet på de institutioner, kommunen overtager fra amtet til nytår. Det kan borgmester Uffe Steiner Jensen (S) i hvert fald ikke forestille sig.

I dag har alle ansatte på amtets mange arbejdspladser og institutioner forbud mod at ryge i arbejdstiden.
- Og jeg kan ikke forestille mig, at vi vil genindføre rygning de steder, når vi overtager dem fra amtet, siger Uffe Steiner Jensen.

Han peger dels på, at Fredericia Kommune overvejer også at forbyde rygning på sine egne arbejdspladser. Og dels på, at rygning i alle offentlige bygninger alligevel ventes forbudt ved lov fra 1. april næste år.

Men i de tre måneder mellem nytår og 1. april vil nogle af Fredericia Kommunes medarbejdere altså være underlagt rygeforbud, mens andre ikke vil være det.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/uens-regler-om-roeg-for-ansatte

GDPR