Økonomiske håndsrækninger fra fagforeninger, virksomheder og andre, der ønsker at støtte et politisk parti, skal nu ses nærmere på i et udvalg, som regeringen har nedsat. Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Udvalget skal se på den gældende partiregnskabslov fra 1990 og komme med forslag til, hvordan lovgivningen eventuelt kan revideres til nutidige forhold omkring offentlig og privat støtte til politiske partier.
- I ethvert demokratisk samfund er det vigtigt, at der er gennemsigtighed om de politiske partiers økonomiske forhold. Den ordning, som gælder i Danmark i dag, har været kritiseret for ikke at give tilstrækkelig gennemsigtighed på området, siger justitsminister Karen Hækkerup (S).
Det er tidligere departementschef Bo Smith, som er udpeget til formand, mens professor Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet, og lektor Karina Kosiara-Pedersen, Københavns Universitet, der er øvrige medlemmer.
Udvalget skal nu i fuld sving, da der kun er afsat få måneder til arbejdet, fortæller økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (V):
- Det udvalg, som regeringen nu har nedsat, er et hurtigt arbejdende udvalg, som så vidt muligt skal have afsluttet sit arbejde i løbet af sommeren 2014. Resultatet af deres arbejde vil forhåbentlig give os et solidt beslutningsgrundlag til at ændre reglerne, så den økonomiske støtte til de danske partier bliver mere gennemskuelig og åben. Regeringen vil indlede forhandlinger med alle Folketingets partier, når udvalget har afgivet sin betænkning.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.