
Af Sine Riis Lund, [email protected]
Botilbud søges til dreng med svær autisme og aggressiv adfærd. Annoncer som denne, blot i mere fyldestgørende og fagligt sprog, kan man støde på i pressen eller på kommuners hjemmeside.
Siden 2007 har offentlige myndigheder skullet offentliggøre en annonce inden indgåelse af tjenesteydelseskontrakter, når kontraktværdien overstiger 500.000 kroner
Børn som handelsvare
Sidste år slog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endegyldigt fast i en vejledende udtalelse, at det også gælder for en lang række af sociale tilbud. Eksempelvis ved særlige dagtilbud, døgninstitutioner, boliger for ældre med handicap og tilbud om behandling af stofmisbrug.
- Det er helt hen i vejret, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
- Det er uetisk på denne måde at gøre mennesker, der har brug for hjælp, til markedsobjekter og så at gøre det til fuld skue for alle andre. Når man skal annoncere det på denne måde, så bliver det jo en handelsvare, som hvis man skulle bygge et nyt rådhus, siger han.
Annoncere mennesker
I KL har man heller ikke meget godt at sige om reglerne.
- De er slet ikke egnede til det sociale område. Blandt andet fordi vi har med mennesker at gøre. Vi skal annoncere mennesker, siger konsulent Flemming Hansen fra det social- og sundhedspolitiske kontor.
I KL har man desuden påpeget, at reglerne giver en masse bureaukratisk bøvl uden megen værdi for hverken kommuner eller borgere.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra erhvervs- og økonomiminister Ole Sohn (SF).
Læs artiklen i sin fulde længde i avisen Kommunen
Foto: http://www.flickr.com/photos/pedrosimoes7/with/6179133644/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.