dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil fratage udlændinge på tålt ophold retten til at stemme til kommunal- og regionsvalg, så der gælder samme regler som ved folketingsvalg. Her billeder fra valgakten på Aarhus rådhus ved KV13.
Peter Klint, Polfoto

Udlændinge på tålt ophold skal ikke kunne stemme

Det er principielt forkert, at folk, der egentlig skal ud af landet, kan stemme til valg, mener økonomi- og indenrigsministeren
15. MAR 2017 9.34

Regeringen vil afskaffe valgretten til kommunal- og regionsvalg for udvisningsdømte og udlændinge på tålt ophold. Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som reglerne er i dag, kan personer, der egentlig er dømt til at forlade landet stemme til kommunalvalget. Og det er principielt forkert, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

- En del af den offentlige sektor definerer de pågældende udlændinge som uønskede i Danmark, mens en anden del af den offentlige sektor sender dem et valgkort, siger han i en pressemeddelelse og henviser dermed til, at personer på tålt ophold allerede er frataget valgretten til folketingsvalg, men altså godt kan stemme, når der er valg i kommuner og regioner. 

Ændring kan være klar til KV17
Minsteren har derfor sendt et lovforslag i høring, der skal ændre reglerne. Regeringen håber, at forslaget kan blive vedtaget inden sommerferien, hvilket vil betyde, at det kan få effekt inden kommunal- og regionalvalget til efteråret.

Udlændinge på tålt ophold er personer, der er ikke kan opnå asyl. Men som heller ikke kan udsendes på grund af forholdene i deres hjemland.

Derudover retter forslaget sig mod udlændinge, der er udvist, men stadig er i Danmark. Det kan være fordi, de fortsat sidder i fængsel. Eller fordi de ikke kan udsendes på grund af manglende samarbejde.


Ritzau / mfa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udlaendinge-pa-talt-ophold-skal-ikke-kunne-stemme

GDPR