
- Det har været vigtigt for KL at få mindsket det administrative bøvl for kommunerne. Det er lykkedes. Vi har aftalt betydelige regelforenklinger og mindre bureaukrati, blandt andet med større frihed til det øverste samarbejdsudvalg i kommunen og enklere regler om seniordagene og åremålsansættelse.
Det skriver KL-formand Jan Trøjborg (S) i en leder i den nyeste udgave af Nyt fra KL's bestyrelse. Om den omstridte lokalløn skriver han:
- I aftalerne med de enkelte organisationer er vi desuden nået til enighed om, at den lokale løndannelse ændres. Der afsættes ikke nye midler til lokal løn, og dermed er der heller ikke en udmøntningsgaranti, der skal opfyldes.
- Det giver kommunerne tiltrængt fleksibilitet og mindsker bureaukratiet. Nu vil det være op til de enkelte kommuner at finde pengene til den lokale løndannelse ud fra strategiske prioriteringer og effektivisering i kommunen.
Jan Trøjborg forklarer også om årsagen til, at der denne gang er indgået to-årige aftaler og ikke som normalt tre-årige. Det skyldes simpelthen, at begge parter var så usikre på, hviordan den generelle samfundsøkonomi vil se ud om tre år.
Og endelig er Jan Trøjborg godt tilfreds med, at KL modstod presset om at give indrømmelser på de ansatte tryghed:
- KL har i forhandlingerne lagt vægt på, at vi fastholder fleksibiliteten på det kommunale arbejdsmarked. Dog afsætter vi penge til at etablere en tryghedspulje, der sikrer, at afskedigede medarbejdere på LO-områderne kan søge økonomisk hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.