dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Idéen med en Verdensfestival blev afprøvet i efteråret 2021. Her et lille blik ud over nogle af de mange stande.

Tre verdensfestivaler forude i Aalborg

Vvindeforeningen Sawa og Kvinder i Vækst står bag. Oak Foundation Demark støtter økonomisk.

AALBORG: Integrationsudvalget i Aalborg Kommune og Aalborgs etniske sociale foreninger inviterer i år - og de næste to år - på en gratis rundrejse til den rigdom af kulturer, der findes i Aalborg Kommune.

De to parter har nemlig, sammen med Center For Tværfaglig Forebyggelse, søgt og fået økonomisk støtte til at holde Verdensfestival tre år i træk, i centrum af Aalborg.

To kvinder fik ideen sidste år: Rana Elhussein, formand for kvindeforeningen Sawa, og Amina Hassan, formand for Kvinder i Vækst. De to kvinder fortalte for to år siden Center For Tværfaglig Forebyggelse om deres drøm: At holde en Verdensfestival, der kan være med til at bygge bro mellem alle borgere i Aalborg Kommune.

- Vi vil gerne vise livsglæden og kulturen i de lande, vi kommer fra, og svare på alle spørgsmål, så godt vi kan. Kulturforståelse er med til at korte afstanden mellem mennesker og opklare misforståelser, der opstår på grund af manglende viden om hinanden, siger Rana og Amina.

Ranas og Aminas drøm blev i første omgang til virkelighed i efteråret 2021 med en første Verdensfestival, der var støttet Oak Foundation Denmark. 

Skal sprede ringe

Rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein (S), vil arbejde for, at Verdensfestivalen bliver en fast årlig tradition i Aalborg.

- Imellem hver festival er der workshops, hvor medlemmer fra de etniske foreninger arbejder sammen om at planlægge næste arrangement. På selve festivaldagen bliver der arbejdet side om side med at bygge op og pille ned, og det praktiske samarbejde er med til at booste fællesskabet mellem de forskellige nationaliteter, fortæller formanden for Integrationsrådet i Aalborg Kommune, Anna Lynge.

Visionen er, at de tre år med Verdensfestivaler kan sprede ringe, der kan blive til nye fællesskaber. F.eks. i et boligområde, hvor Verdensfestivalen kan bidrage til, at borgerne i et område kender hinandens kultur bedre og kan rykke sammen om at forebygge mistrivsel og utryghed.

  • Integrationsudvalget i Aalborg Kommune og Aalborgs etniske sociale foreninger har søgt og fået økonomisk støtte til et projekt med en årlig Verdensfestival, tre år i træk.
  • Støtten er givet af Oak Foundation Denmark.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tre-verdensfestivaler-forude-i-aalborg

GDPR