dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
De Kulturhistoriske museer i Holstebro vil udvikle en udstilling om dyrene, åen og vadestedets byhistorier i anledning af Holstebros 750 års jubilæum. Projektet er et af tre der støttes af Velux Fonden.
Holstebro Kommune

Tre nye store museumsprojekter får 14 mio. kr.

For ottende gang uddeler Velux Fonden midler i forbindelse med fondens museumsprogram. Tre nye projekter involverer en række museer i Jylland og København.
18. JUL 2022 14.25

Tre nye museumsprojekter, der involverer en række museer i Jylland og København, har fået midler på i alt 14 mio. kroner af Velux Fonden. Fælles for projekterne er skæringspunktet mellem forskning og museal formidling og fokus på medinddragelse, oplyser fonden.

Det er ottende gang, der uddeles midler i forbindelse med et museeumsprogram udviklet i samarbejde med danske museer. Programmet startede i 2015.

- Årets bevillinger vidner om, at både store og mindre museer i store og mindre byer i samarbejde med universiteterne kan præstere forskning og formidling på højt niveau. Museerne spiller en vigtig rolle i at dele ny forskning og viden med befolkningen overalt i landet og kan skabe engagement, oplevelser og samtaler om vores fortid, nutid og fremtid, siger programchef for fondens humnavidenskabelige program Henrik Tronier.

De tre projekter

På Sydvestjyske Museer i Esbjerg Kommune i samarbejde med Vardemusserne og Viborg museum handler det om efterkrigstidens Danmark i projektet "De udstødte, de uvelkomne og de beundrede. Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950".

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro skal med projektet "Velkommen til det mangeartede museum" i anledning af byens 750 års jubilæum formidle byens fortid og nutid i en udstilling om dyrene, åen og vadestedets byhistorier.

Og på Nationalmuseet i København i samarbejde med Moesgaard Museum og Steno Museet i Aarhus går projektet ’Modellens Kraft’ i en mere teoretisk retning ved at udforske fysiske modellers kraft til at overføre og formidle viden og udvikle et nyt samskabende format for museumsformidling.

Projekterne involverer flere andre partnere, bl.a. Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet i København og Det Kongelige Akademi. Hvert af de tre projekter får en bevilling på 4,7 mio. kr.

cwa

 

FAKTA

Fonden modtog i alt 17 interessetilkendegivelser fra danske museer og universiteter på museumsprogrammets åbne opslag i 2021. Heraf blev seks projektforslag inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning og fik bevilget projektmodningsmidler på op til kr. 100.000.

Museumsprogrammet er udviklet i samarbejde med danske museer.

Det er ottende gang, at Velux Fonden uddeler bevillinger under programmet. Siden 2015 er der blevet uddelt mere end 129 mio. kr. til i alt 28 projekter overalt i Danmark.

Læs mere om museumsprogrammet.

Kilde: Velux Fonden.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tre-nye-store-museumsprojekter-faar-14-mio-kr

GDPR