TØNDER: Med midler fra staten til at opfylde de fremtidige minimumsnormeringer i daginstitutionerne gør Tønder Kommune det nu muligt for medarbejderne i to institutioner at gå op i tid. Det sker, fordi der ikke er nok ledige at ansætte og foreløbig som forsøg i tre måneder, skriver TV Syd.
Der er tale om institutioner i Toftlund og Løgumkloster, hvor medarbejdere kan gå op i tid fra fx 30 til 35 timer. Ifølge en undersøgelse fra de Danske Professionshøjskoler, så kommer der i 2030 til at mangle 1.400 pædagoger i Sydjylland, skriver kanalen.
Landets kommuner får i alt omkring 1,3 mia. kr. til at opfylde minimumsnormeringerne, der betyder, at der fra 2024 skal være minimum en pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuer og mindst en til seks børn i børnehaver. Puljen fordeles til kommunerne efter forventede børnetal. Det betyder i Nordjylland fx, at Aalborg næste år får 46,6, mio. kr., mens Læsø får 247.000 kr., skriver TV2 Nord. Loven træder i kraft 1. januar 2024.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.