HERNING: To medlemmer af byrådet i Herning, Lone Nielsen og Anne Marie Christensen, har meldt sig ud af Socialdemokratiet, skriver TV Midt-Vest. Det skyldes flere års utilfredshed, men hovedårsagen er det ifølge Anne Marie Christensen underbudgetterede handicap- og psykiatriområde.
- Det er uanstændigt, hvordan vi behandler de folk, mens vi har råd til masser af prestigeprojekter. Det er en utilfredshed, der har ophobet sig gennem flere år. Jeg kan simpelthen ikke se mig selv i det budget, der er lavet for Herning Kommune, siger hun til TV MidtVest.
De bliver nu løsgængere og efterlader den socialdemokratiske gruppe med tre medlemmer. Gruppeformand Tommy Tønning er ifølge Herning Folkeblad 'dybt skuffet' over beslutningen, mens Anne Marie Christensen er skuffet over, at Socialdemokraterne ikke er blevet 'skarpere' som lovet af gruppeformanden. Den kritik forstår han dog ikke, for han har bl.a. 'tilbudt en meget demokratisk tilgang til arbejdet i gruppen', lyder det.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.