dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

To byrådspolitikere søger mod Folketinget - og en tredje kan vikariere

Følg de seneste manøvrer mellem byråd og Folketinget - i Frederiksberg, Rebild og Holstebro.
14. MAR 2022 14.50

20220311215238697_orgFrederiksberg blev den tidligere Christiansborg-politiker Pelle Dragsted (EL) ved KV21 nyvalgt til byrådet, hvor han blev nummer to på den lokale top fem i personlige stemmer - efter den afgående borgmester Simon Aggesen og foran den nyvalgte, Michael Vindfeldt (S).

Under valgkampen meldte han ud, at hvis han vender tilbage til landspolitik, ville det betyde et farvel til kommunalpolitik, og nu meddeler han så ifølge Ritzau, at det bliver tilfældet: Han vil søge tilbage til Christiansborg.

Fra Rebild er en anden kommunalpolitiker på vej mod landspolitik - men for første gang. Det er formand for Beskæftigelsesudvalget Mikkel Højsleth (K), som ifølge Midthimmerlands Folkeblad er nyvalgt kandidat i Himmerlandskredsen. Han afløser Henrik Dalgaard, som ved FV19 blev sjette stedfortræder i Nordjyllands Storkreds, hvor Per Larsen fik partiets kredsmandat.

I Vestjyllands Storkreds bliver der før eller senere en stedfortrædermulighed for byrådsmedlem i Holstebro Karsten Filsø (SF). MF Signe Munk (SF) har ifølge Dagbladet Holstebro offentliggjort, at hun er gravid.

- Det afhænger jo af, hvor lang tid orlov hun vil gøre brug af, siger Filsø. Men skulle det blive aktuelt - og ønsker Signe Munk mere end tre måneders orlov - er banen banet for en periode i Folketinget for byrådspolitikeren, som siger, at "som kommunalpolitiker kan man få mange gode kontakter, og i Folketinget kan det også være sundt at møde nogle af de mennesker, der skal leve med og administrere de regler, som bliver vedtaget".

I Aalborg Vestkredsen får De Konservative mulighed for at føje en tidligere minister til kandidat-arsenalet til næste valg, når tidligere transport- og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) efter 11 år ude vil søge tilbage i Folketinget. Ifølge Ritzau begrunder han blandt andet sit comeback med, at De Konservative er blevet mere "professionaliseret", siden sidst han var i Folketinget.

Sidst, Jakob Axel Nielsen stillede op - ved FV07 - fik han 6.585 personlige stemmer. Til sammenligning fik den konservative topscorer i Nordjylland ved seneste valg, Per Larsen, 1.625 personlige stemmer.

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/to-byraadspolitikere-soeger-mod-folketinget-og-en-tredje-kan-vikariere

GDPR