Tilværelsens ulige lethed

Niels Ploug (red.)
Økonomisk ulighed i Danmark
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2017

Denne antologi om økonomisk ulighed i Danmark er på  sæt og vis et supplement og et fagligt korrektiv til den franske økonom Thomas Piketty’s verdensberømte bog om Kapitalen i det 21. århundrede. En bog der viser, at der rundt omkring i verden er en stigende koncentration af indkomster og formuer i hænderne på en lille økonomisk elite.

Forfatterne til denne bog er ret enige om, at det ikke står helt så slemt til i Danmark, men de er også ret enige om, måske med en enkelt undtagelse, at der i Danmark alligevel i de senere år kan konstateres en ret entydig tendens til stigende indkomstmæssig ulighed og øget koncentration af formuer på færre hænder.

Tendensen er der, men i en langt mere modificeret form end den man typisk ser rundt om i verden. De fleste af forfatterne angiver den relativt store og omfordelende offentlige sektor, velfærdsstaten, som en af årsagerne til, at uligheden slår mindre igennem i Danmark end set i lande med en mindre og mere svag socialstat. Det danske arbejdsmarkedspensionssystem nævnes også af nogle af forfatterne, som forklaring på en trods alt mere jævn fordelt formuesammensætning i Danmark.

God pædagogisk pen
Bogen behandler mange forskellige aspekter af økonomisk ulighed, og der gives en række kvalificerede forklaringer på, hvad årsagerne til uligheden kunne være. Helt overordnet er det stort set lykkedes, at hægte de indbyrdes bidrag sammen på fornuftig vis, hvilket ofte er en mangelvare ved mange antologier. 

De temaer om ulighed der behandles i bogen, er indkomst- og formuefordelingen i Danmark, lønudvikling og løndannelse, arveforhold, skatteprogression – eller mangel på samme, arbejdsmarkedspensioner, livsindkomster, offentlige serviceydelser og uddannelse.

Med relativt let gennemskuelige – og forklarede - statistikker vises sammenhænge og paradokser i ulighedsdebatten. Flere af forfatterne har en god pædagogisk pen, hvor svære og komplicerede forhold bliver bragt ned på en niveau, hvor den interesserede læser kan følge med.

Mange faktorer
Mange forklaringsfaktorer på den stigende ulighed bliver bragt i spil:

· Overførselsindkomsterne på det sociale- og på arbejdsmarkedsområdet er generelt blevet udhulet.

· De lavproduktive og lavtlønnede jobs er forsvundet til fordel for de mere produktive og højtlønnede job.

· De senere år har været kendetegnet af skattereformer, der har sænket marginalskatterne – især for de højeste indkomstgrupper.

· Der er gradvist sket en deregulering af arbejdsmarkedet, hvilket har givet plads til mere dansk working poor arbejde i konkurrence med østeuropæisk arbejdskraft.

· Antallet af pensionister, der gennemgående har en lavere indkomst, er steget gennem årene.

· Flere og flere har suppleret deres lønindkomster med kapitalindkomster. Det gælder især for de højtlønnede.

· Der er kommet en større andel af uddannelsessøgende, der alt i alt har en lavere indkomst end gennemsnittet.

Faktorer der alle bidrager til en større indkomst- og formuespredning.

Det er vigtig at notere sig, at ikke alle årsagsforklaringerne har en social slagside. At flere supplerer deres lønindtægter med kapitalindkomster, og at flere uddanner sig, må vel betragtes som et velfærdsgode – og det selvom det statistisk set øger uligheden.

Uden kunst og smykker...
Flere steder i bogen gøres der dog opmærksom på, at de fleste spredningsmål er knyttet til et enkelt år. Hvis spredningen vurderes over en persons livsforløb, ser det ud til, at effekterne reduceres til omkring halvdelen. Uligheden i både i formuer og indkomster overvurderes som regel i statistisk forstand ved at betragte økonomien under et, fordi livcyklusaspektet negligeres.

I det hele taget skal man være opmærksom på, at især de internationale sammenligninger visse steder bygger på yderst spinkle og forskelligartede statistiske data. Selvom de danske data i en international målestok er særdeles gode, er de langt fra dækkende til belysning af alle de forhold, som man ønsker belyst. Fordeling af offentlige tjenester er mangelfuldt belyst: Indkomster der kanaliseres uden om danske myndigheders viden, er af gode grunde ikke medtaget i analyserne. Det samme gælder formueopgørelserne. I det hele taget er der formueposter, der slet ikke er statistisk belyst, det gælder fx unoterede aktier, kunstgenstande, smykker, kontanter, fly og skibe.

Disse mangler overskygger dog ikke det forhold, at den nye formuestatistik er et kæmpe skridt fremad til belysning af danskernes formueforhold – i et omfang og i en kvalitet, der ikke er set tidligere. Det fjerner heller ikke det faktum, at formuerne i dette land generelt er  mere ulige fordelt end indkomsterne.

Med disse ord skal denne lille bog anbefales til både eftertænksomhed og refleksion.