AARHUS: Aarhus Kommune opretter et nyt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Det skal sikre, at børn, unge og deres familier hurtigere får den behandling, de har brug for. Det oplyser kommunen.
Behandlingstilbuddet er gratis, og man kan møde op uden henvisning.
Stigningen i antallet af børn og unge, der er i mistrivsel har medført et stort pres på børne-og ungdomspsykiatrien i Aarhus, hvor der lige nu er lang ventetid.
Som en del af aftalen om 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022, som er vedtaget i Folketinget i forbindelse med ændringen af Sundhedsloven i maj 2024, skal alle landets kommuner inden udgangen af 2024 have etableret et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge med symptomer på psykisk mistrivsel.
Ifølge lovgivningen skal det lettilgængelige behandlingstilbud være fuldt implementeret i løbet af 2025
Aarhus Byråd behandler planen for etablering og drift af behandlingstilbuddet onsdag.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.