
KL-analysens resultater taler for sig selv. Der ingen tydelig sammenhæng eller tendens. Der er kommuner i top med rettidighed, som ligger i bund med resultater og omvendt. Der er sammenlignelige kommuner, der har samme udvikling i beskæftigelsen, men har rettighedsandele i hver sin ende af skalaen, oplyser KL.
Alligevel tvinger de statslige kontrolsystemer jobcentrene til at bruge masser af tid og energi på at kontrollere, at de ledige får et aktiveringstilbud om tirsdagen og ikke om fredagen
I gennemsnit får 92,5 pct. af de ledige det 1. aktiveringstilbud til rette tid. I Rødovre Kommune, hvor Jakob Duvaa er jobcenterchef, er man i top med rettidigheden og ledighedsudviklingen ligger i den pæne ende af landsgennemsnittet.
Spild af ressourcer
- Både jobsamtaler og aktiveringstilbud er gode og fornuftige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det er det blinde fokus på rettidighed, det er galt med. For der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem høj rettidighed og høj beskæftigelseseffekt, siger Jakob Duvaa.
- Vi ønsker os et mere fleksibelt og smidigt system, der passer til den virkelige verden. Vi spilder meget tid på jobsamtaler, som kun har helt formelt indhold, men som skal holdes, fordi der er gået tre måneder, siger Jakob Duvaa, der foreslår, at rettidighed bliver målt inden for intervaller og ikke på nøjagtige datoer.
- Det er dybt fjollet og spild af ressourcer, at strikse rettidighedsregler tvinger os til at sende den ledige på et tilfældigt aktiveringstilbud, fordi det helt rigtige tilbud måske først starter 14 dage efter rettidighedsfristens udløb, siger Jakob Duvaa.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.